
Historie
Zoneterapi – En holistisk behandlingsform
Zoneterapi er en holistisk behandlingsform, hvor hele mennesket er i fokus – ikke kun det sted, hvor ubalancen, smerten eller problemet viser sig. Derfor prioriterer jeg grundighed, nærvær og tid i mine behandlinger.
​
Zoneterapi er en flere tusinde år gammel behandlingsmetode, der har været anvendt i store dele af verden. Den er særligt kendt fra Ægypten og Kina. De enkelte zoner findes flere steder på kroppen, blandt andet på hænder, ansigt og fødder – sidstnævnte er i dag den mest udbredte metode. I moderne tid er zonerne blevet kortlagt mere detaljeret, men nye zoner og teknikker opdages stadig.
​
Der findes i dag flere anerkendte skoler og zoneterapeutforeninger, såsom ZCT og FDZ. Disse foreninger sikrer, at uddannelseskravene inden for anatomi, fysiologi, sygdomslære, ernæring, meridianlære samt zoneterapi i teori og praksis bliver opfyldt.